Kontakt os
Kontakt os

Optimer jeres kompetenceudvikling og opnå målbare resultater

Optimer jeres kompetenceudvikling og opnå målbare resultater

Ved du, om jeres kompetenceudvikling gør en forskel?

Vi er overbeviste om, at god kompetenceudvikling er afgørende for at skabe en effektiv og attraktiv arbejdsplads. Men den barske virkelig er, at størstedelen af medarbejdere ikke formår at omsætte den nye viden fra et kursus til reelle resultater i arbejdet.

Undersøgelser fra Brinkerhoff og Money viser, at:

  • kun 15% formår at anvende den nye læring og opnår mærkbare forbedringer.
  • 70% prøver i nogen grad, men vender tilbage til gamle vaner.
  • Endnu mere bekymrende er det, at 15% slet ikke forsøger at anvende den nye viden i praksis.

Så hvis du forestiller dig et hold på 100 dedikerede medarbejdere, kæmper hele 85 af medarbejderne med at omsætte deres nyerhvervede viden til handling i deres daglige arbejde. Det betyder, at flertallet af jeres medarbejdere kan stå over for en fælles udfordring med at omsætte den nye læring, de har fået.

Det er ikke blot en udfordring for den enkelte medarbejder. Det er også en udfordring, der har direkte indflydelse på jeres bundlinje og potentiale. Med 85% af investeringen i kompetenceudvikling, der ikke genererer forventede resultater, er tiden kommet til at tage denne udfordring op for at sikre, at investeringen giver et betydeligt afkast.

Men hvorfor er den her udfordring så udbredt? En af de centrale udfordringer kan være, at vi mennesker hurtigt glemmer ny viden.

Efter tre uger har du glemt størstedelen

Du er måske bekendt med Ebbinghaus' glemselskurve, der tydeligt viser, hvordan viden hurtigt glemmes, hvis du ikke med det samme begynder at bruge det, du lige har lært.

Ifølge Ebbinghaus sker den største glemsel allerede inden for de første timer og dage efter en læringssession. Faktisk kan op til 50% af det lærte gå tabt inden for den første time. Efter en dag kan vi have glemt op til 70%, og efter tre uger er det op til 90%.

Image

For at undgå at glemme den nye viden, så kræver det, at medarbejderne hurtigt kommer i gang med at bruge den nye viden. Herefter gælder det om at fortsætte med at bruge den. Hvis vi ikke aktivt arbejder på at fastholde og integrere det, vi har lært fra undervisningen, kan den ellers værdifulde viden hurtig gå tabt, og investeringen i kompetenceudvikling kan blive langt mindre effektiv.

Praktiske greb til at integrere læring i arbejdet

Men hvordan undgår I at blive en del af de 85%, hvor investeringen i kompetenceudvikling ikke betaler sig?

Her kommet Wahlgrens teori om transfer i spil. Transfer handler om evnen til at overføre ny viden fra undervisningen til praktisk anvendelse på arbejdspladsen. For at sikre, at et kursus ikke blot er en midlertidig læringsoplevelse, men leder til varig forbedring af kompetencer, så er det vigtigt at reflektere over, hvordan læringen fra undervisningen skal integreres i arbejdet. Det kan fx gøres ved følgende greb.

1. Lav en læringsplan

2. Sørg for sparring og opfølgning

3. Skab et godt læringsmiljø

4. Evaluér 

1. Lav en læringsplan

Allerede inden jeres medarbejdere begynder på kurset, er det en fordel, at medarbejder og leder har en konkret forventningsafstemning. Hvad er behovene for de nye kompetencer, og hvilke konkrete arbejdsopgaver kan fungere som prøvebaner for den nye læring?

Her er et godt greb at skabe en tydelig plan for, hvordan medarbejderen skal bruge den nye viden efterfølgende, og hvordan I kan vurdere, at den nye viden medfører en positiv forskel i arbejdet. Her kan I med fordel overveje:

  • Hvordan kan I lave en bedre forventningsafstemning mellem medarbejder og leder før kurset?
  • Hvordan kan I identificere konkrete arbejdsopgaver, der bedst understøtter læringen?
  • Hvordan kan I sikre, at der er en klar og realistisk plan for at bruge den nye viden på arbejdspladsen?

Her er et par konkrete forslag, I kan overveje:

  • Udform en skabelon for læringsplaner, der inkluderer klare mål, forventninger og hvordan læringen skal bruges i dagligdagen.
  • Etabler et system, hvor medarbejdere og ledere regelmæssigt kan revidere og justere læringsplanen baseret på fremskridt. Dette skaber dynamik og fleksibilitet i læreprocessen, så den bedre kan tilpasses virkelighedens udfordringer og behov.

Denne tilgang sikrer ikke kun, at I undgår at falde i glemselsfælden, men også at I skaber en strategi, der gør læringen relevant og håndterbar i den daglige drift.

2. Sparring og opfølgning

Sparring med kolleger eller mentorer, der har erfaring inden for det specifikke fagområde, er afgørende for hurtigt at omsætte ny viden. Denne form for interaktion bygger bro mellem teori og praktisk anvendelse. Mentorer eller erfarne kolleger kan guide og støtte medarbejdere i at anvende de nye færdigheder i virkelige arbejdssituationer. Opfølgning spiller også en central rolle i fastholdelse af læringen, idet det giver mulighed for løbende feedback og justeringer baseret på opgavernes behov. Her kan I med fordel overveje:

  • Hvordan kan I som HR enten guide eller lette processen med at matche medarbejdere med passende sparringspartnere?
  • Hvordan kan I integrere opfølgning som en naturlig del af medarbejdernes daglige rutine?
  • Hvordan kan I skabe og fremme en kultur, der understøtter regelmæssig sparring og opfølgning?

Her er et par konkrete forslag, I kan overveje:

  • Implementer en mentorordning, hvor erfarne medarbejdere tilbyder deres ekspertise som sparringspartnere. Dette kan facilitere en mere struktureret og værdifuld udveksling af viden.
  • Indfør regelmæssige opfølgningsmøder mellem medarbejdere og ledere for at diskutere udfordringer og mål. Dette skaber et rum for konstruktiv dialog, hvor læring kan tilpasses arbejdsopgaver og individuelle behov.
  • Gennem sparring med erfarne kolleger og regelmæssig opfølgning skaber i dermed en direkte forbindelse mellem teori og praksis, og hjælper med at rydde udfordringer af banen for medarbejderen.

3. Skab et godt læringsmiljø

For at sikre, at jeres kurser og kompetenceudvikling bliver en succes, er det afgørende at skabe et læringsmiljø, der fremmer videndeling, opmuntring og udforskning af ny læring. Udover sparring og opfølgning er virksomhedskulturen nøglen til at maksimere jeres udbytte. Her kan I fx overveje:

  • Hvordan kan I aktivt fremme en virksomhedskultur, der prioriterer og understøtter videndeling?
  • Hvordan kan I skabe rum og støtte til at eksperimentere med nye færdigheder på arbejdspladsen?
  • Hvordan kan I opmuntre og integrere en praksis med udforskning af ny læring og færdigheder i det daglige arbejdsmiljø?

Her er et par konkrete forslag, I kan overveje:

  • Opret et online forum eller platform til videndeling og erfaringsudveksling, der gør det nemt for medarbejdere at dele viden og læring.
  • Planlæg workshops, møder eller lignende aktiviteter, der opfordrer medarbejdere til at eksperimentere med eller dele ny viden i en støttende ramme
  • Investeringen i et positivt læringsmiljø er ikke blot en sikring mod, at jeres medarbejdere glemmer den nye viden. Det handler også om at skabe en daglig arbejdskultur, bygger på kontinuerlig læring og udvikling.

4. Evaluer - ved du, om jeres kompetenceudvikling betaler sig?

Kursusevalueringer er en god metode til at få en systematisk og generel viden om jeres kompetenceudvikling, så du sikrer, at I ikke spilder tid og penge på kompetenceudvikling, der ikke resulterer i et reelt kompetenceløft. Den giver jer et klart billede af, hvor I gør det godt, men også hvor I er udfordrede. Det gør jer I stand til både at reagere her og nu, og samtidig forebygge lignende tendenser til fremtidige kursusforløb. På den måde kan I sikre, at jeres medarbejdere faktisk får et kompetenceløft, når I sender dem på kursus.  

Hos HRlytics er vi specialiserede i at måle på kompetenceudvikling, og vi står klar til at hjælpe dig. Vores koncept for kursusevaluering er allerede testet på mere end 5000 kursister. Her viser data tydeligt, at der er meget værdi at hente for arbejdspladser, når de måler ved hjælp af vores metode. Det giver syn for udfordringerne og mulighed for at reagere her og nu, så investeringen tjenes hjem. 

Kontakt os på info@hrlytics.dk og hør mere om dine muligheder.

Her på vores hjemmeside kan du også læse mere om vores koncept og anbefalinger til en god kursusevaluering. Vores koncept er blandt andet rost af den anerkendte læringsprofessor, Bjarne Wahlgreen og Danmarks Evalueringsinstitut.

HRlytics I/s

8000 Aarhus C

Info@HRlytics.dk

CVR: 43066773

Køb kursusevaluering